el corno emplumado - en historie fra tresserne

Det tosprogede digttidsskrift El Corno Emplumado/The Plumed Horn blev udgivet fra Mexico City fra 1962 til 1969 og var redigeret af den mexicanske digter Sergio Mondragón og den nordamerikanske digter Margaret Randall. Tidsskriftet var en del af den de mange uafhængige tidsskrifter, der opstod over hele verden op gennem tresserne som del af en bevægelse med fokus på samtidsdigtningens forskellige praksisformer. Bredt distribueret over hele verden deltog El Corno Emplumado/The Plumed Horn således i en mimeografisk revolution, som for et årti placerede det peotiske udtryk i et forbundet socialt rum. Tidsskriftet skabte en netværk mellem digtere og opnåede ved at åbne sine sider for ganske forskellige æstetiske og politiske udtryk udtryk at blive et populært forbindelsespunkt mellem digtere fra mange forskellige lande.

Efter et voldsomt '68, hvor den mexicanske regering slog hårdt ned på både studenterbevægelsen og det frie kunstneriske udtryk i Mexico, forlod den mexicanske redaktør Mexico til fordel for USA. Margaret Randall, redaktør af tidsskriftets sidste tre numre sammen med digteren Robert Cohen, flygtede til Cuba i '69. Tidsskriftet gik derefter aldrig igen i trykken og forsvandt så godt som fuldstændigt fra litteraturhistorien - med undtagelse af det stærke indtryk det havde efterladt i erindring og praksis hos digtere involveret i netværket, som tidsskriftet underbyggede i de 8 år det udkom.

I 2002 tog vi afsted på en rejse i en gammel pick up, en rejse der tog os gennem USA til Mexico og ind i de minder El Corno Emplumado/The Plumed Horn havde efterladt hos de digtere, der 40 år tidligere havde deltaget i tidsskriftet. El Corno Emplumado - en historie fra tresserne er en dokumentarfilm om periodens visioner og skabelsen af dens kunstneriske udtryk. det er en film om en blomstrende internationalt kunstnersamfund, og om hvordan politiske muligheder kan blive helt afgørende for kunstens udtryk. Vi håber det også er en film, der fortællercial historien om, hvordan tidsskrifter som El Corno stadig spiller en vigtig rolle i nutidens kunstnerisk praksis.

Vi ønsker som tilrettelæggere af filmen at sige tak til alle de digtere, der inviterede os ind i deres hjem og delte deres erindringer og visioner med os.

54 min./dokumentar/DVD/2005
Undertekster: Engelsk og Spansk
Extramateriale: Digte læst af forskellige El Corno-digtere

Tilrettelæggere: Nicolenka Beltrán Fierro og Anne Mette W. Nielsen
Ide: Robert Schweitzer
Fotograf: Nicolenka Beltrán Fierro
Klippere: Nicolenka Beltrán Fierro og Anne Mette W. Nielsen
Musik: Jes Vang Poulsen, Panamerican og god speed you black emperor!
Grafisk design: Bernardo González Huezo
Produceret af: Ángulos Produktioner

Pris:
Private: 100 kr. plus forsendelse
Institutioner: 300 kr. plus forsendelse

Køb dokumentar